Dansk revy- og tekstforfatter, komponist, skuespiller og teaterdirektør
"Sommerrevyen 1936", Fønix Teatret |
Carl Viggo Meincke blev født den 8. marts 1902 på Frederiksborggade 5, i København (Triniitatis sogn).
Han var biologisk søn af oliehandler Carl Christian Viktor Bang Rasmussen (f. 28.10.1861 i Fredensborg) og hustru Olga Johanne, født Christensen (f. 12.12.1873 i København). Hans biologiske forældre blev gift den 2. april 1892 i Frederiksberg Kirke.
I henhold til kgl. resolution af 2. juni 1902 blev han adopteret af grosserer Carl Vilhelm Harald Viggo Meincke (f. 30. juli 1860 i København) og hustru Regina Augustine Christensine, født Olsen (f. 15. juli 1876 i Helsingør). Han blev døbt den 29. juni 1902 i Vor Frue Kirke, København af Pastor Hoffmeyer, hvor han fik navnene: Fritz Carl Viggo Meincke.
Læs mere om C. V. Meinckes adoptivslægt her >>
I 1902 da C. V. Meincke blev døbt, boede hans adoptivforældre på adressen Studiestræde 34, København. Iflg. folketællingen for 1906 er familien stadig bosiddende på adressen. Iflg. folketællingen fra 1916 bor familien i Gentofte (Jernbanevej 3). |
Carl Viggo Meincke blev konfirmeret den 1. oktober 1916 i Gentofte Kirke. På konfirmationstidspunktet var han bosiddende hos sine forældre: Viggo og Regina Meincke.
Han studerede, og i 1918 er han studerende ved Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup (Charlottenlund), hvorfra han i 1919 blev student. Sankt Andreas Kollegiet lukkede i juli 1920, og C. V. Meincke nåede at være en af de sidste, som blev student fra Sankt Andreas Kollegiet. St. Andreas Kollegiet var en Jesuitterskole, og var tilknyttet den katolske kirke, St. Andreas i Ordrup.
I 1930'erne delte Carl Viggo Meincke livet med Dolly Helstrup, som var en dansk revy- og teaterskuespillerinde. Iflg. C. V. Meinckes scrapbøger var de to gift i 1930'erne: "... - Ja, det er lige netop, hvad jeg kunde. Helst i en Film. jeg vilde meget hellere filme end være ved Teatret ... Ja, undskyld, jeg siger det, selvom jeg er gift med Carl Viggo Meincke, der jo er Teaterdirektør ..." (interview med Dolly Helstrup, Aftenbladet, 25. juli 1936, udklip i C. V. Meinckes scrapbøger som findes på Revymuseet på Frederiksberg, Kbh.).
Dolly Helstrup, som havde det borgerlige navn: Karla Jensine Nielsen, født Andersen (06.05.1908 - 11.10.1974), og Carl Viggo Meincke blev ikke gift, men levede sammen i 1930'erne.
Dolly Helstrup fik 1930'erne en datter. Denne datter flyttede som voksen til Sydamerika og fik i hvert fald en søn. Dolly giftede sig den 2. september 1944 med fraskilte landsinspektør Gunnar Volmer Nielsen fra Nykøbing Falster. |
På billedet fra 1936 ses Carl Viggo Meincke i færd med at hjælpe fruen, Dolly Helstrup med indstuderingen af et nyt nummer: "Det var Anders og Marie". |
Dolly Helstrup er begravet i fællesgraven på Østre Kirkegård, Nykøbing F., hvor hendes mand Gunnar Nielsen (som døde i 1980) også ligger.
Efter 2. Verdenskrig og besættelsen af Damark levede han sammen med pianisten og komponisten Hans-Ole Nielsen (1918-2001), med hvem han også arbejdede sammen med på forskellige projekter. De boede på Frederiksberg. I 1959 da C. V. Meincke døde, blev Hans-Ole Nielsen hans universalarving.
En sidebemærkning er at Hans-Ole Nielsen (19.04.1918 - 15.08.2001) blev gift den 14. oktober 1947 i Timotheus Kirken med skuespillerinden Elisa Franciska Persson, født Elbæk (22.12.1919).
Carl Viggo Meincke havde en lang karriere inden for revy, film og musik.
Han debuterede som 17-årige (omkring 1919) med sangtekster til Stege Sommerteater iflg. www.danskefilm.dk, men iflg. hans egne scrapbøger (som findes på Revymuseet på Frederiksberg, Kbh.) startede han tidligere og deltog i 1917, 1918, 1919 og op i gennem 1920'erne som tekstforfatter i Gentofte Revyen.
I 1925 blev Co-optimisterne (en revytrup) startet af Ludvig Brandstrup. Truppen optrådte i gule klovnedragter og underholdte med satiriske og muntre viser samt sketches. Carl Viggo Meincke blev medlem af truppen og optrådte sammen med en lang række andre kendte danskere: Ann-Sofie Norén, Christian Gottschalch, Susanne Palsbo, Mogens Dam (forfatter) og Kai Normann Andersen (komponist). I løbet af årene kom bl.a. Sigurd Langberg, Peter Malberg, Robert Storm Petersen, Agnes Rehni, Osvald Helmuth og som nævnt C. V. Meincke til. Co-optimisterne opløstes i begyndelsen af 1930'erne.
Derudover var han også direktør i nogle år for Over Stalden Teateret i Charlottenlund og Fønix Teatret, hvor han til tider selv deltog i løjerne på scenen.
Under Danmarks Besættelse (1940 - 1945) optrådte C. V. Meincke i en tyskvenlig revy, og han klagede til censuren over at bliver gjort til grin i en PH-vise (Poul Henningsen). I besættelsesårene kom han på grund af politiske holdninger på kant med mange kollegaer og publikum. Efter krigens ophør i 1945 fik dette konsekvenser i kraft af en isolationen. Isolationen blev dog brudt ved en enkelt lejlighed, da han i anledningen af sit 40 års forfatterjubilæum blev hyldet af venner og publik ved en festlig aften i Hollænderbyen på Amager.
Han har haft følgende teaterroller:
Teaterinstruktioner:
Han har medvirket i følgende film:
Han har arbejdet med følgende film:
C. V. Meinckes sangtekster:
Han har arbejdet med i følgende revyer:
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af "Nazi-Tyskland", og var besat frem til den 4. maj 1945. Denne periode er kendt som "besættelsestiden".
For Carl Viggo Meincke fik besættelsen stor betydning for resten af hans liv. Den 14. oktober 1940 meldte han sig ind i DNSAP og erklærede åbent sine synspunkter. Under besættelsen arbejdede C. V. Meincke ligeledes på revyer og forestillinger, som var venlige overfor nazisterne.
Iflg. forskelligt materiale om C. V. Meincke og en samtale med Mogens Landsvig, dragede C. V. Meincke fordel af at være beskyttet af værnemagten. Han blev bl.a. uvenner med Poul Henningsen over at C. V. Meincke fik stoppet en teater-/revyforestilling, som indeholdt en sang, der var negativ overfor ham. C. V. Meincke klagede til cencuren, som stoppede forestillingen.
Efter besættelsen blev Carl Viggo Meincke strafet for sit valg af side, og højest sandsynligt også for at han brokkede sig til cencuren og fik stoppet PHs forestilling. Han blev, som tidligere nævnt, smidt ud af alt hvad han kunne blive smidt ud af.
Iflg. min samtale med Mogens Landsvig, som bl.a. har arbejdet sammen med Hans-Ole Nielsen, levede C. V. Meincke sammen med en anden mandlig kunstner, pianisten og komponisten Hans-Ole Nielsen, med hvem han også havde arbejdet sammen med på forskellige projekter. Iflg. min samtale med Mogens Landsvig holdte de sig for det meste for sig selv i deres lejlighed på Frederiksberg. De havde begge mødt nedture i deres liv.
Jeg er dog lidt i tvivl om hvornår C. V. Meincke og Hans-Ole Nielsen flyttede sammen, da jeg har kunne læse mig frem til på nettet, at Hans-Ole Nielsen giftede sig den 14. oktober 1947.
Jeg har fået fortalt en historie om at C. V. Meincke i 1950'erne kom på en beværtning på Vesterbro, København som skulle hedde "Bittens Bodega". Her skulle han bl.a. have om gået tidligere modstandsfolk på bodegaen iflg. den person, som forltate mig historien. Hans far var modstandsmand, og blev dræbt i 1943.
"Bittens Bodega", som lå på Vesterbrogade, var under besættelsen et tilholdssted for mange tyske officerer. Derudover blev bodegaen også brugt af modstandsbevægelsen til at spionerer på tyskerne. C. V. Meincke skulle have været meget god ven af bodegaejeren, Bitten. Bitten havde selv tilhørt modstandsbevægelsen.
Historien lyder meget interessant, da Carl Viggo Meincke jo var stemplet som nazist, og udstødt af det gode selskab. Jeg har dog ikke kunne finde oplysninger om en "Bittens Bodega" på Vesterbro eller noget som kan bekræfte denne historie.
Personen, som har fortalt mig ovenstående historie, fortalte også at Carl Viggo Meincke i 1950'erne drak meget, og kunne være ubehøvlet når man mødte ham på fx bodegaen.
Han døde den 27. september 1959 på Frederiksberg. Han er begravet på Vestre Kirkegård i København.
C. V. Meincke havde gjort Hans-Ole Nielsen til hans universalarving. Hans-Ole Nielsen donerede før sin død alle Carl Viggo Meinckes scrapbøger til Revymuseet på Frederiksberg.
Har du oplysninger om Carl Viggo Meincke, hører jeg meget gerne fra dig. Klik her for at skrive til mig.
C. V. Meinckes scrapbøger, som findes på Revymuseet, Frederiksberg (www.revymuseet.dk).
Den danske film database (www.danskefilm.dk).
Kafka.dk (www.kafka.dk/9april/meincke.htm).
Aschehougs Leksikon på internettet (www.aschehougsleksikon.dk).
Gravsted.dk (www.gravsted.dk/person.php?navn=carlviggomeincke).
Danmarks Nationalfimografi (www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=114153).
Gyldendal - Den Store Danske - (www.denstoredanske.dk).
Dansk Film og Teater - (www.danskfilmogteater.dk).
IMDB.COM - (www.imdb.com).
Dines Bogø om Dolly Helstrup - (www.lokalhistorier.dk).
Gentofte Lokalhistorisk Arkiv - (www.genbib.dk/lokalhist).