Velkommen til min hjemmeside, hvor du kan få et indblik i min slægtsforskning i min familie både på min mors og fars side.
Så længe jeg kan huske, har jeg interesseret mig for historie og for min families historie. Da jeg var mindre fik jeg tit fortalt historier om min farfars familie - de historier, som mine forældre kunne huske at min farfar havde fortalt. Min interesse for slægtsforskning blev vakt til live da jeg gik i 7. klasse og vi havde et tværfagligt projekt, som hed "Fra vugge til grav". Her var en af opgaverne blandt andet at man skulle lave et stamtræ over min familie. Dengang havde jeg nogle oplysninger, men ikke ligeså mange, som jeg siden hen har fået via slægtsforskningen.
Da jeg flyttede til København i 1998 startede jeg for alvor med at gå i gang med slægtsforskningen. Jeg begyndte at komme en del på Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Det startede egentlig med at jeg havde talt med min mormor om at finde ud af hvem hendes far var, og det var formålet med mit første besøg på landsarkivet. Jeg fandt dengang ikke ud af hvem hendes far var, men jeg fandt interessen for at undersøge min families historie via kirkebøgerne på landsarkivet.
Det har bragt mig vidt omkring i min families historie, og jeg er bl.a. stødt på personer, som jeg ikke har kunne placere direkte i min familie, men som jeg har fundet spændende, og som derfor har fået en plads i mit materiale. Min slægtsforskning har også givet mig indsigt i familierelationer til personer, som jeg ikke vidste, at jeg var i familie med.
Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du har tilføjelser eller kommentarer til mit materiale. Du kan sende mig en besked her >>.
God fornøjelse på min hjemmeside, og hvis du selv er ud af en af mine slægter, så lad mig endelig høre fra dig. Jeg er altid interesseret i oplysninger og billeder af de forskellige personer i min slægt.
|
|||
|
|
| |
|
|||
|